h1

Blog-orlov

February 17, 2006

Jeg har ikke rigtig lyst til at opdatere bloggen for tiden. Ved ikke hvad det er, måske har jeg lyst til at være mere privat. Det irreterer mig lidt, da jeg ellers er startet ud med nogle ganske gode indlæg, men nu ved jeg ihvertfald hvordan det skal gøres.

Jeg håber, at jeg får gnisten tilbage, evt. ved at have et centralt tema for min blog, for at gøre den mindre kaotisk. Det er altså godt med en blog når man har lyst til at dele små og store begivenheder og personlige observertioner, men det tror jeg også jeg får lyst til igen.

Advertisements
h1

En tanke…

February 5, 2006

Jeg syntes det er tankevækkende, at folk bliver rasende og meget voldsomme i deres udtalelser når et flag eller en dansk ambassade brændes af, mens de stort set ikke påvirkes af millioners død i Afrika, USA’s tortur, forholdene i diktatur-stater, eller en flygtnings hjemsendelse til tortur.

Hvad er et stykke stof eller en bygning mod et menneskeliv? Der er mange der bør få ordnet deres prioriteter og begynde at tænke logisk, frem for at reagere på den her måde. Hvordan kan de undgå at blive vrede over EU’s landbrugsstøtte, der holder U-landene i fattigdom, regeringens umenneskelige politik eller DK og USA’s krig i Irak? Så vågn dog op!

h1

Uregelmæssige opdateringer….

January 31, 2006

Jeg har haft lidt svært ved at finde det mentale overskud til at opdatere bloggen, her de seneste dage. Desværre ser det ikke ud til at jeg får meget mere tid eller energi resten af ugen. Jeg arbejder på en lille Bolivia(Evo Morales)-analyse, men jeg ved ikke om bloggen er det rette sted til den.

Under alle omstændigheder vil jeg godt love en fyldig beskrivelse af Danmarks Sociale Forum, der bliver afholdt 3-5 februar i København. Masser af kultur fra hele verden og en masse spændende politiske idéer. Referatet kommer i starten af næste uge.

Se mere her: http://www.socialforum.dk/

h1

Volbeat på Roskilde….spændende!

January 29, 2006

Volbeat har sikret sig en billet til Roskilde, ved at vinde Steppeulv-prisen i kategorien “Årets Håb. Det bliver da fedt at se dem live!

Som det hedder på bandets debutalbum, så er det hér ‘Another Day, Another Way’. Det er vel næppe hver dag, Metallica ramler ind i Elvis Presley i en mørk gyde og bliver enige om et fælles udgangspunkt for at komme ud igen: rock and roll. Men det gjorde de hos de fire medlemmer i Volbeat, som VIL rock and roll – så kompromisløst, som man sjældent oplever det herhjemme.

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=332493 

http://www.roskildefestival.dk/object.php?obj=4a3a2774&code=45 

h1

Ting de ikke kan gøre i Kina…

January 27, 2006

Kina er igang med at lukke alle hullerne i internettet. Det skal være umuligt at få oplysninger udefra, og Kinas regering er faktisk ved at vinde denne kamp mod ytringsfriheden.

Hvis du bor i Kina kan du ikke søge efter f.eks. “menneskerettigheder” har en ny aftale mellem Google og Kina sørget for. Kinas regering må tænke, at “hvis befolkningen aldrig hører om menneskerettigheder får de nok ikke fikse idéer”.

Samtidig sørger Kinas regering for, at hvis du prøver at skrive en email med f.eks. ordet “demokrati” når den aldrig frem til modtagateren. Ifølge en artikel i Politiken idag har myndighederne brugt 280.000.000.000 (280 mia.) kr. på udstyr der skal hindre befolkningens adgang til internettet og “fikse idéer”.

Det er mange penge, men det er kun udstyret. I Kina er der nemlig 30.000 mand ansat i “Internet-politiet”, der skal overvåge internettet. Og netcafe-ejere har pligt til at udlevere oplysninger om kunderne til myndighederne, så de kan se hvem der har forsøgt at læse noget om “ytringsfrihed”, “demokrati”, “menneskerettigheder” eller et andet af de tusindvis af forbudte ord.

Se også http://www.hrw.org/backgrounder/asia/china-bck-0701.htm
(jeg håber du kan skrive hjem på trods af de her forhindringer, Andreas)

h1

EM 2008-kvalifikation

January 27, 2006

Danmark skal møde Liechtenstein, Nordirland, Island, Letland, Danmark, Spanien og Sverige. Spanien og Sverige er udfordrende modstandere, men ellers ser det ud til at vi skal til Østrig/Schweiz og følge drengene i 2008!

http://www.bold.dk/nyt/?vis=52982

h1

Kultur-dage: Festival og kanon

January 25, 2006

I løbet af i dag og i går har 2 kulturelle begivenhedder fundet sted i Danmark:

I går fremlagde Brian Mikkelsen (C) sin kulturkanon. Som et oplæg til debat. Flot, Brian.

I dag fremlagde Roskilde Festivalen så de 3 første navne: Franz Ferdinand (UK), Tool (US) og Kanye West (US).

Jeg ved godt hvilken begivenhed der interesserer mig mest, og hvad der sandsynligvis får den største betydning for mig. Ikke fordi jeg har noget mod de værker, der indgår i kanonen, men jeg skal nok selv finde ud af, hvad jeg bør læse for at have min kulturelle baggrund i orden. Men tilbage til Roskilde: Tool bliver vildt, jeg ved ikke om jeg skal op foran, men de skal ihvertfald ses, Franz Ferdinand bliver en fest med et kor på 50.000. Kenye West får jeg nok ikke set, hvis jeg skal være realistisk, man kan jo heller ikke nå at se det hele…